Svanemærket er en fælles nordisk mærkningsordning, som i Danmark administreres af Miljømærkning Danmark. Se mere på deres hjemmeside: http://www.ecolabel.dk

Under Svanemærket skelnes der mellem ”Svanemærket certificerede produkter” og ”produkter der kan indgå i Svanemærket Byggeri”. Dette er IKKE nødvendigvis det samme.

Klik her for at se Svanemærke certificerede bygningsmaterialer

Trælast, krydsfiner og pladematerialer af træ kan indgå i Svanemærket byggeri, uden at produktet i sig selv er svanemærket. Det er i denne forbindelse et krav at produktet er certificeret bæredygtigt, dvs. at varerne enten er FSC eller PEFC certificeret.

Det er derfor vigtigt som kunde, at specificere dette på forhånd og at man som leverandør til Svanemærket byggeri sikrer sig at varerne er certificerede bæredygtige inden leverancer foretages.

Som eksempel kan nævnes at vi har 2 leverandører af Thermo Fyr/Gran. Begge er PEFC certificerede, men den ene er også Svanemærke certificeret (Licens nr 4086 0010).

Begge leverandørers produkter kan altså indgå i Svanemærket byggeri, men da det giver flere point i byggeriet at byggematerialerne er svanemærket certificerede, vil det i de fleste tilfælde være bedre at anvende et svanemærket certificeret produkt når det er muligt.

Ved anvendelse af træprodukter i Svanemærket byggeri, skal man dog være opmærksom på Nordic Ecolabels skovkriterier (på engelsk)

Svanemærkets kriterier har enForbudsliste (excel til download) indeholdende en lang række træarter som ikke må indgå i svanemærkede produkter eller svanemærket byggeri.

Træarterne er primært tropiske arter, men Sibirisk Lærk optræder også på listen.

Denne liste udelukker desværre følgende af WWT’s produkter fra at indgå i Svanemærket byggeri:

  1. De fleste af vores terrassebrædder i tropisk hårdttræ, herunder også vores FSC certificerede varer. 
  2. Sibirisk Lærk terrassebrædder, på trods af at disse også er FSC certificerede.

WWT kan tilbyde følgende terrassebrædder der KAN indgå i Svanemærket byggeri:

  1. FSC Europæisk EG
  2. FSC Thermo Ask
  3. PEFC Thermo Fyr/Gran
  4. FSC Guariuba

Derudover kan vi tilbyde mange forskellige profiler i Thermo behandlet Fyr / Gran som Svanemærket certificeret, med licens nr 4086 0010.